5 geniale ting, du kan bruge dine æggebakker til

juni 4, 2019 Slået fra Af admin

Genbrug er in som aldrig før, og det er der masser af gode grunde til. Den væsentligste er naturligvis, at genbrug er miljøvenligt. Med en Moder Natur, der kæmper på livet løs, gør de fleste af os gerne alt, hvad vi kan for at minimere vores negative indflydelse på verden omkring os. Derfor genbruger vi som aldrig før. Her får du 5 idéer til ting, du kan bruge dine æggebakker til.

Giv dine afgrøder en god start på livet med æggebakker

Har du en køkkenhave, eller ønsker du at have smukke blomsterbede? Så skal du for alt i verden ikke smide dine æggebakker ud. De er nemlig helt perfekte til at plante både diverse frø og løg i grundet deres små fordybninger. Planter du dine blomster, krydderurter eller grøntsager i æggebakker, har du nemt styr på dem, indtil de er klar til at blive plantet ud. Frø kan spire i fred og ro, og blomsterløg kan stå at hygge sig, indtil du kan sætte dem udenfor. Er der eksempelvis stadig lidt nattefrost, eller har du bare ikke tid til at plante løgene lige efter køb, er dette en god mellemstation for dem.

Brug æggebakker til at optimere akustikken

Æggebakker er glimrende til at optimere akustikken i et lokale. Har du et musiklokale derhjemme, bør du derfor overveje at plastre vægge og loftet til med æggebakker. Æggebakkernes buede overflade gør, at lydbølger sendes rundt i hele lokalet og skaber et tæt og komplekst lydbillede til glæde for dig og dem, du spiller sammen med. Modsat hvad mange går og tror, virker æggebakker ikke lydisolerende, og du skal altså ikke sætte dem op for at skåne dine naboer for din trommestøj. Du skal derimod gøre det for at give dig selv den bedste lydoplevelse i lokalet.

Beskyt dit porcelæn med æggebakker

Skal du flytte, eller har du brug for at sende en pakke med skrøbelige genstande i? Så kan du med fordel benytte dine æggebakker som et beskyttende lag. River du æggebakkerne itu, vil de smyge sig om porcelænet eller de andre skrøbelige ting og sager og dermed virke beskyttende. Det er langt billigere end eksempelvis at skulle købe bobleplast eller rullepap, og har du alligevel nogle æggebakker liggende, er det derfor oplagt at bruge disse i stedet for at investere i noget nyt.

Lav julegaver med æggebakker

Har du børn, kan du lade disse få glæde af æggebakkerne, når der skal laves jule- eller fødselsdagsgaver. De kan eksempelvis bruges til at lave fine ting i papmaché ud af. Derudover gør æggebakkernes fordybninger, at de er geniale at bruge som paletter, når der skal males. For børn kan det være svært at styre maling på en almindelig, flad pallet, og derfor er det helt oplagt at bruge æggebakker i stedet. Det gør det nemt for de små, og derudover er det med til at sikre, at der ikke ender med at være maling ud over det hele. Det er altså ren win-win.

Brænd dine æggebakker

Har du ikke brug for dine æggebakker til nogle af de ovenstående gør-det-selv-projekter? Så er sidste udvej, at du kan brænde dem. De virker glimrende som bålstarter eller til at få gang i kaminen. Fremfor at hælde masser af tændvæske på Sankt Hans-bålet, kan du altså lige så godt bruge dine tomme æggebakker. På den måde kommer de alligevel til gavn, selvom du ikke kan bruge dem i et DIY-projekt. Vil du kort og godt bare af med dine æggebakker, skal du sortere dem som pap og papir eller alternativt som plastemballage, hvis der er tale om plasticæggebakker.